Skip to content

Om Lena Lybkjær

Coach, konsulent, foredragsholder og underviser

"Først og fremmest, så er jeg Lena. Jeg er god til at være mig og jeg kan lide mig selv, som jeg er. For mig handler selvværd ikke om egoisme, men om at turde være mig selv og stå ved det, der er vigtigt for mig. At være sig selv og være god nok er for mig også at turde at være uperfekt og vise sin sårbarhed. Vi er ikke skabt til at være perfekte. For i den udgave er vi ikke os selv."

Jeg kan hjælpe dig eller din virksomhed med:

- Life coaching
- Core Dynamics coaching
- MINDStrain coaching

- Stress coaching

- Eksamensangst
- 2 dages forebyggende MINDStrain stresskurser

- Virksomhedstilrettede  workshops

- Workshops om MINDStrain
- Virksomhedstilrettede foredrag

- Foredrag om MINDStrain

 

Coach, konsulent, foredragsholder og underviser
Jeg ved, hvad jeg vil og jeg ved, hvad jeg er rigtig god til, og jeg har prøvet lidt af hvert.

Jeg beskæftiger mig med de ting, jeg brænder for. Det skinner igennem i mit arbejde som coach, konsulent, foredragsholder og underviser.

Jeg er kendt for mine meningers mod, min positivitet, entusiasme og passion. Folk kan mærke, at jeg brænder for det, jeg laver.

 

Jeg kan lære dig at skabe forandring, indsigt i dig selv og personlig udvikling, men kun under forudsætning af, at du har viljen og motivationen til at ændre det, der skal til. Øvelse gør mester, og det kræver bevidsthed og træning at ændre vaner og tankemønstre.

 

God lytter
Jeg er en god lytter, jeg er nærværende og empatisk, men samtidig også ærlig, direkte og når det er nødvendigt, også konfronterende. Jeg siger, hvad jeg mener, og jeg mener, hvad jeg siger. Jeg er fokuseret på dig og dine mål og hvordan, du kommer derhen.


Hvis du vil forandring

Så hvis du vil varig forandring, indsigt og udvikling og du tør vove at miste fodfæste kortvarigt, så kan du lykkes, med præcis det, du gerne vil. Jeg kan være med dig før, under, efter og igen. På den måde du gerne vil det, og på en facon, der sikrer, at det bliver det bedste, du nogensinde har gjort.


Forebyggelse af stress

Jeg startede Lybkjærhus i 2012 og har igennem årene løst en lang række forskelligartede opgaver, for både privatpersoner og private og offentlige virksomheder. Den største af mine kerneydelser er hjælp til forebyggelse og håndtering af stress samt det at hjælpe mine klienter på vej til at være den bedste udgave af sig selv.


Når noget bliver markant bedre

Oplevelsen af, at et andet menneske forandrer noget, og oplever, at noget er blevet markant bedre, er for mig, en af de stærkeste oplevelser overhovedet.


En gave at hjælpe andre

For mig er det en gave at hjælpe andre på vej og det er netop det, der giver mig entusiasmen og min passion for at fortsætte med at lave det, jeg elsker allermest.

"Da jeg var helt ung, drømte jeg om at blive tolk, men sådan gik det ikke. I stedet har hele min karriere handlet om mennesker i forskellige sammenhænge. Som leder, HR konsulent, underviser og coach."

Mine værdier

Mening

Mening for mig er at kunne gøre en forskel for andre samtidig med at det giver mening for mig selv. Mening i livet gør mig konstant nysgerrig og giver inspiration til udvikling og nytænkning. Derfor er det en gave for mig at lave præcis det, jeg gør i dag.

Frihed under ansvar

Frihed under ansvar er betingelsen for, at jeg kan yde optimalt. Værdien bygger på en tro på, at jeg selv og andre har tillid til, at jeg kan tilrettelægge og planlægge min tid og mine opgaver på en kvalificeret og faglig kompetent måde.

Gensidig respekt

At respektere og behandle andre med ordentlighed og med en god omgangstone er en basal del af mig. Dette er kendetegnende i mit forhold til mine nære relationer, klienter og kunder. Gensidig respekt betyder, at jeg også forventer det af andre.

Indflydelse

Indflydelse har altid været vigtigt for mig både privat og i mit arbejdsliv. Det er drivkraften for mit engagement, at jeg selv bestemmer, hvad jeg involverer mig i og hvilke kerneydelser, jeg udbyder i min virksomhed.

Ærlighed

Ærlighed hænger for mig sammen med tillid og troværdighed. Jeg siger min mening og folk ved, hvor de har mig. Ærlighed kendetegner min tilgang til andre mennesker og er for mig en forudsætning for et godt samarbejde.

Humor og positivitet

Humor, godt humør og en positiv indstilling til mig selv og andre er vigtig for, at jeg trives i dagligdagen og i mit arbejde som selvstændig. Humor og positivitet giver energi og overskud og smitter af på andre. Det gør livet  lettere i alle sammenhænge.

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked

Skriv til mig

Skriv til mig via formularen eller skriv til: mail(snabel-a)lybkjaer.dk. Vil du hellere ringe, så ring til:

21 29 80 42

Gå til top